Vi har koert, vandret, siddet stille (dvs nogen har siddet stille mere end andre:), betragtet landskab, set opvisning af nycirkus, oplevet tasmaniens symfoni orkester med 'nellie melba', malet paa min brors hus, været kreativ, spist laekker mad, drukket dybe smagfulde tasmanske vine. Og vi har hygget os.
Vi har set bjerge, boelger der banker ind paa kysterne. Vi har gaaet op af meget stejle bjerge, (de var saa hoeje som himlen), vi har staaet forsigtigt på revne klipper flere hindrede meter over havet og vi har haft taeerne i sand. Vi har set laguner blive fyldt og toemt for vand. Vi har set pelikaner og papegoejer. Vi har set mine kaenguruer og wombats. Vi har duftet eukalyptus og huon pine. Vi har set blomstrende traeer og buske.
Vi har laert om Tasmanien og dens historie, udvikling fra de oprindelige folk, deres udslettelse, styringen fra englænderne, straf af indsatte. Og det videre forløb til dagens Tasmanien.
Vi kan genkende de mange spaendende traesorter, og saerlig huon pine har haft en betydning for de britiske interesse i landet.
Huon pine raadnede ikke, selvom det laa i vand i mange hundrede aar.
Vi hat boet hjemme og været ude. En skoen veksling mellem at vaere ved familie og vaere paa egen haand.
Vi har oplevet Mike og Marees super flot hus, vi har overnattet i koejesenge i hytter med fremmede, vi har boet i meget enkle hytter, og vi har oplevet car camping, med kun bilen som vort hjem.
Vi har haft fantastisk sensommer vejr. Måske fem regnvejrsdage i loebet af seks uger. Vi forlod Hobart i dag i 31 graders varme. Naetterne har været nede til 8-9 grader.
Det er foerste gang vi har 'svigtet' Danmark om vinteren til fordel for et varmt land. Og det har været skoent.
Vi glaeder os over jeres foraars beretninger, lyset der vender tilbage. Og det goer vi også. Lige om lidt.
Den eneste ulempe ved tasmanien er at det tager 33 timer i alt i transport fra Danmark.
Men pyt. Tiden flyver når man har det godt:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar