Dagtur fra Coles Beach til Bicheno på shopping tur. Derefter en vandretur på denne strand Friendly Beaches.
Der var nogle geologiske fænomener som jeg ikke forstod, og sender derfor denne mail også til Karl-Erik, som måske kan hjælpe med at berige min viden.
Og det kunne han!
Karl-Erik skriver følgende:
På billede 1 og 3 ses flotte mønstre af brudlinier, som sandsynligvis kan forklares ud fra pladetektoniske bevægelser. Tasmanien er en del af den australske plade, som bevæger sig relativt hurtigt i forhold til stillehavspladen. Selvom Coles Beach ligger inde på den australske plade, så vil der alligevel være spændinger i undergrunden, som kan give brud, som ses på billederne.
Det er interessant, at en brudlinie på billed tre ser ud til at gå tværs igennem en sten, som er indlejret i materialet. Bruddet er altså sket senere end aflejringen af stenen. Materialet har oprindeligt været et løst sediment aflejret under vand. I dette sediment er aflejret en strandsten (meget afrundet af slidtage i brændingen). Sedimentet er senere (under tryk og varme?) blevet kittet sammen til et mere fast materiale, som kan slå revner.
Mønstret på billede 2 Kan jeg ikke forklare. Mon det kan være en forstening af noget organisk? red. Det undersøger vi:)
På billed 4 ses jettegryder, som dannes af en sten, som ruller i brændingen og slider et hul, en gryde. Ses også i Bohuslan, Sverige.
Der var nogle geologiske fænomener som jeg ikke forstod, og sender derfor denne mail også til Karl-Erik, som måske kan hjælpe med at berige min viden.
Og det kunne han!
Karl-Erik skriver følgende:
På billede 1 og 3 ses flotte mønstre af brudlinier, som sandsynligvis kan forklares ud fra pladetektoniske bevægelser. Tasmanien er en del af den australske plade, som bevæger sig relativt hurtigt i forhold til stillehavspladen. Selvom Coles Beach ligger inde på den australske plade, så vil der alligevel være spændinger i undergrunden, som kan give brud, som ses på billederne.
Det er interessant, at en brudlinie på billed tre ser ud til at gå tværs igennem en sten, som er indlejret i materialet. Bruddet er altså sket senere end aflejringen af stenen. Materialet har oprindeligt været et løst sediment aflejret under vand. I dette sediment er aflejret en strandsten (meget afrundet af slidtage i brændingen). Sedimentet er senere (under tryk og varme?) blevet kittet sammen til et mere fast materiale, som kan slå revner.
Mønstret på billede 2 Kan jeg ikke forklare. Mon det kan være en forstening af noget organisk? red. Det undersøger vi:)
På billed 4 ses jettegryder, som dannes af en sten, som ruller i brændingen og slider et hul, en gryde. Ses også i Bohuslan, Sverige.
Store områder af sten var dækkede med disse lange linier.
Sjove huller i stenene. Så smukt som blonder. Noget må have eroderet før det andet.
Noget af området var som cement. Blandede med mange mindre sten.
Huller måske jette huller? Som blev dannet fordi en mindre sten er blevet skubbet rundt og rundt gennem mange års vand og bølge bevægelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar