fredag den 17. marts 2017

Kort og godt

Vi kom hjem til vores skønne hjem efter en lang rejse:
Hobart- Melbourne- Abu Dhabi- Amsterdam- Billund. 
Afg Hobart 15:30 lokaltid 
ankomst hjemme 19:30 lokaltid /
38 timer ialt - dør til dør. En lang rejse.
Men 16.500 kilometer. På halvandet døgn. Det er faktisk hurtigt.

Hvis vi skulle sejle, med gennemsnits hastighed på 6 knob, (Captain Cook max fart var 14 knob) ville det havde taget (nonstop) mellem 81 og 94 dage, afhængig af ruten - se rejsemuligheder til søs her:


Her er oversigt over vores ture.


Vi har indtegnet ruten på kortet her, ca 2000 km. Over seks uger, hvor vi havde fire ture væk fra Hobart.

Første tur på Three capes walk, Port Arthur pÃ¥ Tasman peninsula

Næste tur med Mike og Maree til Coles Bay, Wineglass Bay, vinsmagning.

Næste tur syd for Hobart, gennem Huon valley, ned til den sydøstlige hjørne af Tasmanien, Bruny Island, hjem til Hobart.

Sidste tur nordpå via Richmond, Ross, Campbell Town, Bay of Fires, Policemans Point, Devenport, Cradle Mountain, Sheffield, Deloraine, forbi Mike i Jericho, Kevin the Bowl maker i Bagdad, en smut til spring Beach ved Orford og hjem til Hobart.

Fantastiske ture. Mange højdepunkter.

Det var hovedsagligt car camping.
Det kunne også have været bed and breakfasts hele vejen rundt- der vil dog ikke have været de samme naturoplevelser, hvor vi lå helt ude ved havet, hørte bølgerne, så stjernerne blinke, tændte et bål, fik sand imellem tæerne og i soveposerne :)

Det kræver en del udstyr at campere på denne måde, og kunne lade sig gøre fordi Mike og Maree havde alt det udstyr vi kunne låne. Vi har checket leje/købe af en camping van. Måske til næste gang.

Kort og godt - en af vores bedste ture. Store dejlige oplevelser. Tak. Hvor er vi heldige. 

onsdag den 15. marts 2017

Tiden flyver naar man har det godt

Nu staar vi i Hobart lufthavn med seks fantastiske uger i vores hukommelse. Mange flotte naturoplevelser, møder med nye mennesker, gensyn med familie og 'gamle' venner.

Vi har koert, vandret, siddet stille (dvs nogen har siddet stille mere end andre:), betragtet landskab, set opvisning af nycirkus, oplevet tasmaniens symfoni orkester med 'nellie melba', malet paa min brors hus, været kreativ, spist laekker mad, drukket dybe smagfulde tasmanske vine. Og vi har hygget os.

Vi har set bjerge, boelger der banker ind paa kysterne. Vi har gaaet op af meget stejle bjerge, (de var saa hoeje som himlen), vi har staaet forsigtigt på revne klipper flere hindrede meter over havet og vi har haft taeerne i sand. Vi har set laguner blive fyldt og toemt for vand. Vi har set pelikaner og papegoejer. Vi har set mine kaenguruer og wombats. Vi har duftet eukalyptus og huon pine. Vi har set blomstrende traeer og buske.

Vi har laert om Tasmanien og dens historie, udvikling fra de oprindelige folk, deres udslettelse, styringen fra englænderne, straf af indsatte. Og det videre forløb til dagens Tasmanien.

Vi kan genkende de mange spaendende traesorter, og saerlig huon pine har haft en betydning for de britiske interesse i landet.
Huon pine raadnede ikke, selvom det laa i vand i mange hundrede aar.

Vi hat boet hjemme og været ude. En skoen veksling mellem at vaere ved familie og vaere paa egen haand.

Vi har oplevet Mike og Marees super flot hus, vi har overnattet i koejesenge i hytter med fremmede, vi har boet i meget enkle hytter, og vi har oplevet car camping, med kun bilen som vort hjem.

Vi har haft fantastisk sensommer vejr. Måske fem regnvejrsdage i loebet af seks uger. Vi forlod Hobart i dag i 31 graders varme. Naetterne har været nede til 8-9 grader.
Det er foerste gang vi har 'svigtet' Danmark om vinteren til fordel for et varmt land. Og det har været skoent.

Vi glaeder os over jeres foraars beretninger, lyset der vender tilbage. Og det goer vi også. Lige om lidt.

Den eneste ulempe ved tasmanien er at det tager 33 timer i alt i transport fra Danmark.
Men pyt. Tiden flyver når man har det godt:)

tirsdag den 14. marts 2017

mandag den 13. marts 2017

Sidste nat ude


Vi besluttede at køre til Orford,en by på østkysten. Her fandt vi en pragtfuld cottage meget tæt på stranden. Der var dømt badning i brændingen som var vældig imponerende. 

fredag den 10. marts 2017

Mike - min crazy and wonderful bror.

Min kaere bror Mike saetter pris på haandvaerk, antikviteter. Han er god til at se muligheder. Han er god til at saette de gamle ting i stand.
Han har plads til denne hobby, da han har stort hus i Hobart og har også denne leje bolig i Jericho.
Han har flere temaer som han nærer passion for. Kasser, kufferter, stiger, baade - ja, og alt mulig andet.

Her er bare et par billeder fra hans fremvisning af tingene huset i Jericho.
 




Deloraine til Jericho

Skiltet her viser en Wombat. Men det er ikke alle wombats som har laert at laese. Der er mange draebte wombats, wallabies og squallos pas landevejene.
 

Her er en vi saa da vi boede i Cradle Mountain National Park.


Landskabet aendrer sig hurtigt naar man koerer i Tassie. (Ja de forkorter alt her, selv deres stat Tasmanien er for langt at udtale).
Fra store skove med fascinerede traeer, til landbrugs omraader, der er ryddet for traeer. Respekt for de mange haardtarbejdende mennesker, mange af dem indsatte, som blev behandlet som slaver.
Enkelte traeer staar tilbage som skulpturer i landskabet. Disse skeletter er saa smukke, synes jeg.


De hoeje bjerge erstattes med bloede rullende bakker.

Himlen bliver stort og selv skyerne forandrer sig. Der er staerke vinde i hoejden, fortaeller piloten.

Vi naar frem til Jeriko, Commandantens Cottage, hvor min bror lejer sig ind og bor, naar han arbejder paa sin laegepraksis i Oatlands. En smuk aften midt i det smukke landskab.

Der er en lille soe ved hans cottage. Her var vi nede for at se på platypusserne. De var der, svoemmede rund i soen, men vi saa kun deres brydning af vandet paa overfladerne.

En smuk aften i et smukt lys med Svend og Mike.

PS af en uforklarlig grund, bliver mine æ ø å
Lavet om til underlige tegn i mange af mine blog indlaeg. Det kraever at jeg retter dem via en pc. Den er ikke med paa bilturen og er ogsaa irriterende arbejde. Jeg haaber at du kan baere over med disse ae oe aa i stedet for de underlige tegn:) kh bVi vender naesen mod syd, nu kun en uge tilbage, stadig mange skoene oplevelser foran os.

onsdag den 8. marts 2017

Yarns in Silk. Et kreativt fælles projekt i Deloraine

Fantastisk besøg på Yarns in Silk udstilling. Et museum tilknyttet en turist informationscenter. 
Tænk- i 1990, 300 frivillige mennesker fra lokalområdet deltog i at brodere, sy, hækle, samle et fire delt kæmpe vægstykke. Temaet var The Meander River hvor Deloraine ligger Panelerne var opdelt efter årstiderne. Motiverne gengav personer, steder, dyr, blomster, træer. Der var en kunstnere som havde til opgave at koordinere det hele. 
Tænk at have den fælles kreative opgave. Og løft den så smukt, sammen. 
Flot resultat og enestående process. 
Læs mere her:

 

 

Marions Lookout, Cradle mountain, horsetrack path

Måske var dette den sidste lange tur på vores Tasmanien tur 2017.Vi skulle starte tidligt på denne store tur rundt med ret meget stigning. Men da vi vågnede var det så tåget vi ikke kunne se på den anden side af dalen. Vi udsatte det, ville ikke op i højden uden god sigtbarhed.

Vi bor i Waldheim cabins, etablerede i 1945 af en østrigere som så ideen i at etablere en national park, således at alle mennesker skulle kunne få adgang til de naturskønne områder. Hytterne er primitive, måske 1 * hytter. Men der er koldt vand, komfur, strøm og toiletter OG brusebad til deling med de andre hytter. Ren luksus for os bil campister.
Og lige udenfor vores dør er de meste fantastiske stier som tager os rundt i hele området i Cradle Mountain National Park

Dugen skinnende på palmebuskerne da vi gik over dalen.



Button (knap) græsserne voksede i smukke puder.

Og der var blomster som var dukkede frem siden i går.

Cradle Creek vandfaldet ridslede ved siden af stien.

Den første af tre søer vi skulle forbi i dag, såmeget indbydende ud. Men nej.
Ingen svømning endnu.

Efter den første opstigning kigger vi ned på Crater Lake.
Det er egentlig ikke en krater, men dannede af et stort "isklump" som blev liggende, da resten af isen trak sig tilbage.

Vi klatrede op til Marions Lookout. Smukke udsigter. Over Dove Lake, Wombat Pool.
Og vi kom tættere på Cradle Mountain.


Det fristede. Vi havde lyst til at forsøge at klatre turen til toppen. Men. Nej. Tanken om hvordan mine knæ ville have det sidst på dagen holdt mig fra det

Stien var meget stejl og brochurerne skrev at det var kun for de meget erfarne vandrer. Ig de kan vi ikke prale af:). Stien kan anes på billedet op til det højste punkt.


Der var flere mulige ture hjem ad til Waldheim Cabins.
Vi havde gået 6 km. Ikke langt, men med stigning på 300 meter kunne turen mærkes.
Og der var nok 24 grader.
Vi valgte the Horse Track hjem. Selvom den skulle tage 2,5 time, og den vi var kommet op ad skulle tage 2 timer. Vi forstod ikke forskellen, tænkte at de måske var flere stigninger eller fald. Eller det var en anderledes sti. Men pyt. Vi klarer det nok, tænkte vi, og det gjorde vi så:)

De var i gang med at reparere stien med den fineste belægning. Og vi fortsatte ude i det blå. Solen bagte nu.


Og vi tog en velfortjent pause. Her kan du se de gamle brædder fra sidste vedligeholdelsesarbejde for 20 år siden! 
Der var fugtigt i området. Brædderne havde sugede vand, og det skvulpede og sprøjtede når vi gik på dem. Et kæmpe arbejde, må det være at lægge de stier.

Midt på billedet kan du se arbejdssjakket er i gang. Der er langt ud på bjerget til deres arbejdsplads hver dag.

De smukkeste blomster og bær lå overalt. Var de mon dukkede op natten før? 
Vi turde ikke spise dem, men de var fristende.

Stien gik var dårligt til meget ringe.

Og vi knoklede over et meget ujævnt terrain. Lidt større sten og kæmpe sten.
Vi kiggede meget nedad, for at sikre at vi ikke faldt.
Men ind imellem huskede vi at kigge op og admire the view.
Her er alle tre søer med. Cradle, Wombat og Dove Lakes. Set fra Cradle Peak.


Stien gik nu voldsomt nedad og vi holdt op med at fotografere.
Fødderne gled langt frem i de varme sko. Der var mange sten der skred, høje 'trapper'. Jeg var glad for at jeg ikke havde en 20-25 kilo rygsæk på , som dem der skulle over the Overlander Track. En 5-7 dages tur.

Endelig kom vi hjem. Uden skader! ibuprofen var skønt for vores ømme kropper. Men vi nåede hytten, Og et bad. Og en aften tur. Wombats hygger sig ligesom i går aftes. Herlige tykke skabninger.
En meget smuk aften. Flot dag. Vi er ret stolte. 11,4 km. Plus stigning på 300 m. Plus en dårlig stig som det viste sig at de fraråder at bruge.


Hjem igen.

tirsdag den 7. marts 2017

Devenport til Cradle Mountain.



Vi gik 7 km. turen rundt om Dove Lake, og kiggede op på den sti vi skal tage i dag. Nok mere anstrengende for knæerne.


Et menageri af træer som vokser sammen i et puslespil af farver og overflader.



Luksus stier!


Interessant at de skal nu forbyde droner. Og at det skal skrives på kinesisk.

Vi sover nu to nætter i en hytte midt i national parken. Luksus med rendende vand, toiletter og bruser!
Og så var der tid til at se dyrelivet.
Desværre har vi set alt for mange døde dyr på vejene.


Så det var skønt at se wallabies hoppe rundt om husene uforstyrret af vores indtræden i deres skov.


Efter aftensmad gik vi ned i det åbne græsområde. Her så vi i alt 4 wombats som gumlede aftensmad. De små tykke dyr med en tyk pels er ikke hurtige. Det er nok derfor at der er så mange smadret på vejene.



En smuk aften på stierne lige udenfor vores dør.






Til sidst en undskyldning for mine stavefejl.
Disse indlæg skrives mellem 4-6 om morgenen når jeg ikke kan sove.
Mine øjne duer ikke så godt i det dårlige lys på min iPhone.
Jeg skal nok rette de pinlige (til tider morsomme) stavefejl når der er bedre lys og forbindelse.
B. Helt nyt at være i Barry's hus med fjernsyn. Det er nok 5 uger siden vi sidst har set fjernsyn. Morgennyheder blev kørt igennem et par gange før vi kunne slippe magneten.

Efter indkøb af mad og læsebriller til Svend, kørte vi mod det centrale del af øen, hvor flere bjerge hænge sammen og byder på mange gode vandre muligheder.
Cradle mountain er den mest kendte.